Hej Shëkufe, jeg vil gerne lytte til din have sammen med Lillebirk, er det ok? Sagde Anja.

Ja, I kan tage derned på torsdag, der er fred og ro. Sagde Shëkufe.

Anja pakkede sin stav og andet lyttegrej og tog afsted. Udover at lytte vill Anja også nå nogle andre ting i Hjprtetakly. Arbejdslisten, som sædvanlig tidsoptimistisk, så sådan her ud:

- Billede af Rottes skulderblad og evt kranie
-Lytte med Lillebirk
-Oprette gæstebog
-Bygge en hule
Vel fremme trådte Anja ind i Hjortetakly. Det første hun hørte var lyden af æbler og blommer som faldt til jorden.bump, bump, bump. Åh hvor fint, tænkte hun. Høsten er her og alle giver gaver.

Anja havde selv 4 hasselnødder med som gaver. Hun samlede frugter og frø og lavede et lille alter ved de store Ahorntræer tæt på hytten. Tak for at vise mig at høsten og generøsiteten findes, sagde hun og lagde to hasselnødder på alteret. Hun hilste på en brun frø, men den havde travlt. Så ledte hun efter Rottes knogler, for dem ville hun fotografere til beskrivelsen af Rottes visdom i Hjortetakly. Hun kunne ikke finde knoglerne, blev irriteret og trampede lidt rundt. Nåh, tænkte hun jeg kan ikke bruge al min tid på at lede, så jeg må gå videre til næste punkt på min arbejdsliste: Få hjælp fra Lillebirk og lytte til havens væsner.

Anja gik rundt i haven og og fandt et stort tjørnetræ at sidde under. Mange siger at tjørnetræer giver en ustyrlig rejse, men det var der hun skulle sidde, sådan var det bare. Hun gav 2 hasselnødder til Tjørn, satte sig og tog trommen frem. Hun begyndte at tromme og startede sit arbejde med denne bøn:

Kære Øst og alle væsner og ånder som hører til Øst, hjælp mig og guid mig så jeg kan arbejde godt. Kære Syd og alle væsner og ånder som hører til Syd, hjælp mig og guid mig så jeg kan arbejde godt.
Kære Vest og alle væsner og ånder som hører til Vest, hjælp mig og guid mig så jeg kan arbejde godt.
Kære Nord og alle væsner og ånder som hører til Nord, hjælp mig og guid mig så jeg kan arbejde godt.
Kære Himmel og alle væsner og ånder som hører til Himmel, hjælp mig og guid mig så jeg kan arbejde godt.
Kære Jord og alle væsner og ånder som hører til Jord, hjælp mig og guid mig så jeg kan arbejde godt.
Kære Tjørn tak for at jeg må sidde her.
Anja trommede videre og kaldte på Lillebirk.

Lillebirk havde svært ved at komme frem, for Anja stod i vejen. Hun var irriteret over ikke at kunne finde Rottes knogler som hun ville fotografere, nogen råbte og der var også lastbiler som larmede.

Anja! Brug trommen ind til det går væk, så kan jeg komme igennem, det har jeg lært af shamanerne, sagde Lillebirk.

Anja trommede lang tid. Tromme, tromme, tromme, tromme. Langsomt, langsomt forsvandt irritationen. Blødhed og åbenhed overtog hendes krop.

Lillebirk kom frem.

Lillebirk gik hen til Den Store Grandame og forsøgte at gå ned i et lille hul ved roden. Der var fint inde i træet, en slags hyggelig varm hule, men der skete ikke så meget.” Det er ikke herfra du skal rejse”, sagde Den Store Grandame. Men shamanerne siger, man skal rejse gennem huller i jorden til andre verdener, sagde Lillebirk. Det er fint, sagde Den Store Grandame, men det er ikke hos mig, ikke i dag. Følg dine fødder, så går det af sig selv.

Lillebirk kiggede på sine fødder og gik hen til Tjørn, som Anja sad op ad. Hun blev nærmest suget baglæns ned i et lille hul ved roden. Hun fløj som en rørpost ned gennem jorden og op i haven igen. Så stod Lillebirk midt i Hjortetakly og så sig omkring. ALT glimtede og strålede i gyldne nuancer. Meget fortryllende, sagde Lillebirk og nejede i ærbødighed. God dag Hjortetakly, sagde hun helt genert. Hun nejede og hilste pænt på alle træerne. Solen var med og Lillebirk strakte armene og en solstråle rørte hendes fingre. Hej Sol sagde hun.

Så sangLillebirk en hyldest til træerne og Sol og Hjortetakly.

Lillebirk var stille lidt og spurgte så, om der var noget budskab, hun skulle tage med tilbage?

Kirsebærtræ sagde: Husk at tale med os og se hvor smukt her er. Det kan være svært for nogle at lytte, så lav en antenne som gæster, der har brug for lyttehjælp kan låne, det er et godt redskab. Måske kan I lave et vandspejl- der kan man se meget igennem, det er også et godt redskab.

Tak Kirsebærtræ, det vil jeg sige til Anja. Lillebirk rejste tilbage gennem Tjørn og fortalte Anja, hvad hun havde oplevet.

Anja blev glad og gik straks i gang med at lave en antennestav. Hun fandt en finkæp fra Kirsebær og hængte magi fra ellekogler, snakketøjsfjer fra husskade og visdom fra blomsterfrø på. Så satte hun staven ved Hytten, ryddede lidt op under Den Store Grandame og satte fine frøstande i vasen på arbejdsbordet. Anja kiggede på klokken, jeg må hjemad tænkte hun, men så var der nogen som kaldte ovre fra krattet med hvidgraner i det nordøstlige hjørne af grunden. Anja satte sin egen stav i jorden og sagde: godt, så sig frem, jeg har lidt travlt, for jeg skal nå hjem og hente børn! - Et lysende, slankt, men lidt tottet væsen trådte forsigtigt frem og sagde, giv os lidt ro herovre, vi vil gerne være i fred. Ok, det siger jeg videre. Er der andre? - det var der ikke. Hmmm, tænkte Anja, pakkede det sidste sammen, vandrede ad den lille sti ud af Hjortetakly, ud i en anden verden og kørte hjemad. Tak og på gensyn Hjortetakly.

Antennestaven står ved hytten og man kan bruge den hvis det føles svært at kommunikere med træer og væsner fra haven.

Brug antennestaven sådan her:

Hold staven i hånd, stil dig med begge ben godt på jorden og med staven så enden uden amuletter støtter på jorden og enden med amuletter vender opad. Luk øjnene og mærk stavens forbindelse med jorden og himmelen og lad staven fungere som antenne som kan åbne op og lede signaler og kommunikation gennem din arm og ind i dig. Åben øjnene gå lidt rundt med staven og mærk hvor du skal stå i haven. Så stiler du dig der, siger hej Hjortetakly, vil du tale med mig? Også står du bare der og venter bare der med staven i hånden og åbent sind. Når du føler dig klar, siger du tak til Haven og tak til staven og sætter den tilbage:-) måske fik du en ny ven eller blev lidt klogere, men du har i hvert tilfælde lyttet og det er vigtigt at lytte.