Den kunstneriske forskningspraksis som DAAR – Sandi Hilal og Alessandro Petti – har udviklet befinder sig mellem arkitektur, kunst, pædagogik og politik. Gennem de sidste to årtier har de udviklet en række forskningsprojekter, der både er teoretisk ambitiøse og praktisk engagerede i kampen for retfærdighed, lighed og afkolonisering. I deres kunstneriske forskningspraksis fungerer kunstudstillinger både som udstillingssteder og som handlingssteder, der spreder sig til andre kontekster: opførte arkitektoniske strukturer, skabelsen af kritiske læringsmiljøer, interventioner, der udfordrer dominerende kollektive narrativer, produktionen af nye politiske forestillinger, dannelsen af offentlige rum og redefinering af begreber.