SAMARBEJDSPARTNERE
Karen Nhea Nielsen og Maria Nørholm Ramouk begyndte deres igangværende samarbejde, efter de tog afgang fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2019. I deres aktuelle projekt med Hosting Lands er de optagede af at forstå sammenhænge og relationer som grundlag for handling, og de spørger sig selv: Til hvem taler vi? Hvem er vi villige til at dele med? Hvor går vi hen herfra og med hvem? Ved at give plads til gentagelser og varierende rytmer er Nielsen og Ramouks værker foranderlige og elastiske i format og materialevalg. De arbejder primært i medier som performance, tekst, samtaler og installationer.