SAMARBEJDSPARTNERE
Kollektivet sata taas er et vidtforgrenet netværk af fortællinger, minder, drømme, spekulative fiktioner, affekter, sensibiliteter og tanker. Det centrerer sig omkring idéen om at revitalisere indigne relationalitetsontologier. Tilsammen repræsenterer kollektivet den i et globalt perspektiv i høj grad oversete jakutiske kontekst. sata taas udfolder sig i spatiotemporale møder om fælles læring, heling og verdensskabelse, og kollektivet søger derigennem at nære slægtskaber, solidaritet og udvekslinger blandt oprindelige folk og allierede hinsides den nationalstatslige grænsepolitik. Som del af samarbejdet med Hosting Lands vil sata taas fortsætte sit arbejde med indigne arktiske futurismer; med at spinde tråde af modstand og slægtskab på tværs af cirklen - en fortløbende indfoldning og udfoldning, der undersøger forestillingerne om arktiske fremtider og verdensskabelse i en tid præget af klimakrise og ændrede arktiske forhold. Projektet har til formål at fremme dialog, og forholdet mellem tid og sted i den arktiske kontekst behandles i samarbejdende refleksionsprocesser med indigne aktører. Projektet vil munde ud i en publikation i to bind.