AUDIOWALK

--:--
--:--

Audiowalk

imageAudiowalk
play

INFO

Artist

close_button
arrow
arrow

Tilmeld dig nyhedsbrev for at modtage brevserier om projektet, annonceringer af events og andre former for HL udgivelser.

close_button close_button

LIVE NOW

PIN VIDEO
arrow
close_button close_button

HVORDAN VÆRE GÆSTFRI PÅ UGÆSTFRIT LAND?

30/11/2023, WORKSHOP

image

Bio

Sandi Hilal er en palæstinensisk arkitekt og underviser. Hun er meddirektør for DAAR, Decolonizing Architecture Art Research, et arkitektur- og kunstkollektiv, som hun grundlagde i 2007 sammen med Alessandro Petti og Eyal Weizman i Beit Sahour, Palæstina. I Hilals arkitekturpraksis fungerer udstillinger for samtidskunst på én gang som steder for udstilling, materialeproduktion, undersøgelse og politisk forestilling.

Vi inviterer jer til at tage del i et rum, hvor vi - Hosting Lands i samspil med Sandi Hilal og Til Vægs - skal reflektere over og rejse spørgsmål om politkkerne, der knytter sig til værtsskab og fællesskab.

I dette rum for kollektiv tænkning ønsker vi at spørge om og tænke over alternative modeller for kollektive ejerforhold. Som Sandi Hilal har spurgt: Hvordan tænker vi igennem de dårligdomme ved privat ejendomsret, der løber gennem velfærdsstatens mave? Hvem har ret til at udøve værtskab, og hvordan kunne radikal gæstfrihed se ud? Hvad er løfterne og forpligtelserne ved (vores kuratoriske) praksisser for gæstfrihed, idet vi arbejder ud fra og inden for den ressourcehamstrende, ekskluderende/eksklusive nationalstat Danmark? Hvad er det både vanskelige og lovende potentiale ved at vende værts-gæst-forholdene om?

Vi håber på at se dig! Arrangementet løber som en åben salon. Du er velkommen til at kigge forbi en times tid eller at bruge al tiden sammen med os. Børn er (selvfølgelig) velkomne. Der vil være te, kaffe og snacks om eftermiddagen og en overvejende vegetarisk fælles middag om aftenen.

Hosting Lands står i solidaritet med Palæstina. Det er meget mørke tider, hvor vi er vidner til et folkedrab, der udspiller sig i Gaza. Smerten er ikke den samme for alle. Vi åbner dette rum for at samles, hæve stemmerne, sørge sammen, dele måltider og opbygge solidariteter og modstandsformer, hvor end det er muligt. Vi er imod alle former for diskrimination og vil handle på det, hvis noget sådant skulle opstå.

Arrangementet er et af Bikubefondens kunstsaloner VISION og afholdes af Til Vægs og Hosting Lands, arrangeret i samarbejde med Karina Lykkesborg og Bikubefonden, der støtter Hosting Lands med Udstillingsprisen Vision (2022).