AUDIOWALK

--:--
--:--

Audiowalk

imageAudiowalk
play

INFO

Artist

close_button
arrow
arrow

Tilmeld dig nyhedsbrev for at modtage brevserier om projektet, annonceringer af events og andre former for HL udgivelser.

close_button close_button

LIVE NOW

PIN VIDEO
arrow
close_button close_button

Radikale broer ༄ Havets fortællinger

16-18/05/2024, FORSAMLING

image

Bio

Svartlöga har i dag sin faste kaj på Grenaa Havn, Djursland. Skibet er både et foreningsskib, hvor foreningsmedlemmer arbejder sammen om at renovere den pensionerede minestryger, men skibet er også en eksperimenterende platform for samtidskunst og kultur (platformen har navnet OXER, efter Svartlögas kendingsbogstaver).

OXER & Hosting Lands

Skibet Svartlöga drives både som et foreningsskib, hvor medlemmet arbejder sammen om at renovere skibet, og som en eksperimenterende platform for samtidskunst og kultur kaldet OXER med fokus på at gentænke og kontekstualisere brugen af et skib.

Hosting Lands er en decentral udstillingsbevægelse, der udfolder spørgsmål omkring land, rettigheder, tilhørelsesforhold og relationer mellem gæst og vært. Et vigtigt udstillingselement er at undersøge metoder for kollektiv overlevelse i ruinerne af den kolonialekapitalisme.

Forsamlingen Radikale broer ༄ Fortællinger af havet er det første større udstillingsøjeblik i Hosting Lands. Den markerer også OXER’s nye kapitel som kulturaktør i Grenaa Havn, hvor skibet har fået nyt havnehjem i januar (i år).

Forsamlingen er således er en begyndelse, en ankomst, et frø. Den afvikles i et sam-værtsskab mellem OXER og Hosting Lands. At sam-værte fra dette skib betyder at åbne et rum, der også er en bro: mellem fællesskaber og discipliner, mellem søfart, en lokal havn og et internationalt kunstmiljø.

Forsamlingen vil centrere spørgsmål om ankomst, grænser, broer og politikken omkring det at mødes. Her spørger vi: Hvad betyder det at ankomme et sted, som allerede er beboet? At være værter for et rum på et sted, hvor man samtidigt er en gæst? Hvordan kan forskellige fællesskaber, der er sammensat af mangeartede stemmer, kropper og praksisser mødes, udvide og støtte hinanden? Hvilke relationer mellem værter og gæster omkring skibet, havnen og havet er på færde på dette sted?

Skibet Svartlöga bærer tunge historier med sig. Den var en svensk minestryger under Den Kolde Krig. I 1989 blev skibet til en kulturplatform og et foreningsskib. I 2018 forliste Svartlöga, og folkene bag den nuværende forening organiserede sig for at bjærge og redde skibet. Nu er foreningen i proces med at restaurere skibet for skaderne derfra. Som den bevæger gennem vand, er et skib - som figur - både en forbindelse og en afbrydelse mellem steder og mennesker. Det åbner spørgsmål om slavehandel, migration og grænsepolitik gennem tiderne. Vi spørger derfor: Hvordan kan vi mødes og forsamles indefra denne ruin?

I denne forsamling vil vi praktisere historiefortællinger og genforhandlemytologier og traditioner som mulige veje til at mødes, bygge broer, dele, udfordre, forbinde og holde ansvar - mellem nyankomne og lokale gæster, mellem lokale og nyankomne værter, der alle bringer deres viden, relationer og fortællinger til skibet.

program

Torsdag d. 16. maj

15:30—16:30 Velkommen

Baren er åben - og værterne fra OXER og Hosting Lands byder alle velkommen.

Lokation: På havnen siden af Svartlöga
Tilgængelighed: Tilgængeligt for kørestolsbrugere
Sprog: Primært på engelsk

16:30—17:00 Sømandsviser af Slupkoret: The Leaving of Kattegat Sea (or The Mermen’s Lament)

Kor performance

Sømandskoret Slupkoret from Ebeltoft opfører sømandsviser.

Harun Morrison har besøgt koret i Ebeltoft flere gange, og kunstneren er nu i proces med at genskrive lyrikken til et udvalg af de originale sømandsviser. Hvor mange af viserne traditionelt bearbejder flygtige menneskelige relationer samt en nostalgi og længsel efter en hjemstavn, har Morrison i sin genskrivning skiftet perspektivet fra mennesket til havet og alle dets livsformer Sangteksterne vil udfolde temaer som miljøforurening, havmennesker, jyske folkeminder, industriel fiskning og skiftende vejrforhold.

Lokation: Svartlöga
Tilgængelighed: Skibet er ikke tilgængeligt for kørestolsbrugere, men det er muligt at lytte til viserne fra havnen

17:00—17:30 Kunstnerne præsenterer de udstillede værker på Svartlöga

Lokation: Svartlöga
Tilgængelighed:Ikke tilgængeligt for kørestolsbrugere
Sprog: Engelsk

17:30—18:00 Barly Tshibanda: Breakdance for børn

Børneworkshop

Børn i alle aldre inviteres til at deltage i denne breakdance workshop med danser og kunstner Barly Tshibanda.

Lokation: Havnen ved siden af Svartlöga
Tilgængelighed:Tilgængeligt for kørestolsbrugere
Sprog: Dansk & Engelsk

18:30—19:30 Fællesmiddag

Vegetarisk middag tilberedt og serveret af Food Koreografi

Lokation: Marinehuset
Tilgængelighed:Tilgængeligt for kørestolsbrugere
Sprog: Egne præferencer
Pris: 50 DKK for en ret + en drink. Begrænset kapacitet - tilmeld dig her

20:00— Bar hangout & åben mikrofon: Fortællinger fra/omkring havet

Værterne har inviteret lokale fra Grenaa Havn til at dele deres fortællinger om livet på eller omkring havet med os. Du er også velkommen til at dele din egen havfortælling!

Lokation: Havnen ved siden af Svartlöga
Tilgængelighed:Tilgængeligt for kørestolsbrugere

Fredag d. 17. maj

13:00—15:00 Monia Sander Haj-Mohamed: a coin from the bottom of the sea

Kollektiv skriveworkshop

Til workshoppen, a coin from the bottom of the sea, er vi sammen om en kollektiv skriveproces. Deltagerne introduceres først til konceptet “spect-actor” fra Augusto Boal’s Theatre of the Oppressed samt til de kodningspraksisser, der ligger bag det teknologiske værktøj: open source. Herefter vil vi skrive små manuskripter om havet, bevægelser, penge, vejrtrækning og tab, og vi vil bygge ovenpå hinandens stemmer, ved at genskrive disse. Sammen vil vi skabe en historie, der er i konstant bevægelse. Denne stimulering af en kollektiv forestilling og fantasi vil skabe nye værktøjer, der kan hjælpe med at navigere i de socioøkonomiske forhold, vi befinder os i.

En lignende workshop vil finde sted i Tunesien og teksten vil blive delt på en digital platform, hvor det ligger til fri afbenyttelse. Teksterne vil desuden indgå i den kommende open source teaterproduktion, Crying by the Sea. Medbring gerne din smartphone, eller din computer som skriveredskab. Der vil også være et par bærbare computere til dem uden.

Lokation: Svartlöga
Tilgængelighed:Skibet er ikke tilgængeligt for kørestolsbrugere.
Sprog: Engelsk (dansk oversættelse mulig)

15:00—17:00 Bureau for Mellemartslig Kommunikation: Fremtidsarkæologi med Molboøsters og venner

Børneceremoni

Kollektiv ceremoni for arten molboøsters. Mennesker har opdaget, at molboøsteren kan blive op til 500 år gamle, hvilket gør den til ældste art vi kender til på planeten.

Inspireret af forfatteren Ursula K. Le Guins bog Altid Hjem vil vi lave et kollektivt fremtidsarkæologisk ritual med 200 molboøsters glasskulpturer og ler fra Rugaard strand. Deltagerne vil udvælge en molboøsters skulptur og efterfølgende modellere en gave til af væsenet ler til den. Sammen vil vi spekulere og fantasere over “fremtidens” abstrakte virkelighed. Når vi alle har lavet vores skulptur, vil vi ofre dem til molboøsteren ved at nedsænke dem i havet og komme med ønsker for fremtiden.

Lokation: Svartlöga, og på havnen ved siden af skibet
Tilgængelighed:Skibet er ikke tilgængeligt for kørestolsbrugere.
Sprog: Primært på dansk
Aldersgruppe: 3 år og opefter

17:00—18:00 Harun Morrison & Marie Kølbæk Iversen: Sømands- og folkeviser

Kunstnersamtale

I deres kunstneriske praksisser udforsker Morrison og Kølbæk Iversen menneskets relationer til land og vand- og havmiljøer i historiefortællinger på tværs af fortid og nutid. Kunstnerne vil tale om deres arbejder med sømandsviser, folkeviser og havmytologier.

Lokation: Svartlöga
Tilgængelighed:Skibet er ikke tilgængeligt for kørestolsbrugere.
Sprog: Engelsk

18:30—19:30 Fællesmiddag

Vegetarisk middag tilberedt og serveret af Food Koreografi

Lokation: Marinehuset
Tilgængelighed:Tilgængeligt for kørestolsbrugere
Sprog: Egne præferencer
Pris: 50 DKK for en ret + en drink. Begrænset kapacitet - tilmeld dig her

19:00—20:30 Visning af Ponyo på klippen ved havet (Gake no ue no Ponyo)

Filmvisning

I Svartlögas hyggelige forskib har du mulighed for at se Hayao Miyazakis eventyrlige tegnefilm Ponyo på klippen ved havet. Med inspiration fra H.C. Andersens Den lille havfrue, handler Ponyo om en lille pige fra havet, der vælger livet på landet efter at have mødt den 5-årige dreng, Sosuke. Filmen vil blive vist med dansk tale og er egnet til børn i alle aldre.

Lokation: Svartlöga
Tilgængelighed:Skibet er ikke tilgængeligt for kørestolsbrugere
Sprog: Filmen vises med dansk tale og engelske undertekster
Alder: For alle

19:30—20:15 Ayesha Hameed: Black Atlantis: Retrograde Futurism

Lecture performance

Den 29. april 2006 bliver en tyve fods båd spottet på den sydøstlige kyst af Barbados. Om bord på båden bliver elleve kroppe, der er blevet præserveret og udtørret af solen og saltvandet, fundet af kystvagterne. Spøgelsesskibet havde på dette tidspunkt drevet rundt i fire måneder i det Atlantiske Hav. Det stævnede ud juleaftensdag fra Praia i Kap Verde fyldt med migranter fra Senegal, Guinea- Bissau og Gambia med kurs mod De Kanariske Øer. Hver af disse mænd om bord betalte 890£

for deres plads på denne båd, som fire måneder senere blev fundet på Barbados’ kyst. Dette er en utilstrækkelig fortælling af denne historie, der trækker på de materialer og værktøjer, der er ved hånden, til at finde mening i vejrets, havstrømningernes og statsvoldens medskyld i denne båds rejse. Denne lecture performance, der svæver mellem filmen og essayformen, er en anfægtelse af den adækvate måling af historier og affekter forbundet med krydsning, et sprog for at synliggøre havets materialitet, og den både målbare og umådelige rædsel, som spøgelsesskibet som figur indeholder.

Lokation: Marinehuset
Tilgængelighed:Tilgængelig for kørestolsbrugere
Sprog: Engelsk

20:30— BAR HANGOUT



Lokation: Havnen ved siden af Svartlöga
Tilgængelighed:Tilgængelig for kørestolsbrugere

Lørdag d. 18. maj

10:30—12:00 Vedligeholdelsesarbejde light på Svartlöga

Workshop med Foreningen Svartlögas Fremtid

Deltag i og lær om det kontinuerlige vedligeholdelsesarbejde på skibet Svarlöga, der er en del af i foreningen Svartlögas Fremtid drift af skibet.

Lokation: Svartlöga
Tilgængelighed: Skibet er ikke tilgængeligt for kørestolsbrugere, men det er muligt at følge med i arbejdet fra havnen.
Sprog: Dansk & Engelsk

13:00—15:00 Harun Morrison: Environmental Justice Questions (Miljø- og klimaretfærdighedsspørgmål)

Workshop

What is the smallest unit of life that you are connected to? What will we never give up although we know it is bad for the planet and unfair to its inhabitants? How do we share intergenerational knowledge? & create spaces to learn from, with and challenge our elders?

Denne workshop inviterer deltagerne til at diskutere spørgsmål, der knytter sig til miljø- og social retfærdighed og forestille sig nye og alternative måder at leve sammen på i fremtiden. Harun Morrison har inviteret en gruppe af mennesker, heriblandt aktivister, forfattere, kunstnere, teoretikere, arkitekter, kokke, naturvidenskabsfolk og gartnere, til at stille et spørgsmål, der relaterer sig til miljø- og klima retfærdighed, som kan være med til at starte nye, frugtbare samtaler.

Lokation: Marinehuset
Tilgængelighed: Tilgængelig for kørestolsbrugere
Sprog: Engelsk
Begrænset antal pladser. Tilmeld dig her

15:00—15:45 Yin Aiwen: Alchemy of Commons

Lecture performance

Designer, researcher og kunstner Aiwen Yin vil tale om hendes kollaborative researchprojekt, Alchemy of Commons. Ved at udfolde de sammenvævede dynamikker mellem socialt engageret kunst og den europæiske fondsmodel, vil denne belyse de strukturelle udfordringer i kunstøkonomien, der forhindrer samtidskunsten i at opfylde dets sociale løfter. I tillæg vil Yin beskrive projektets indledende opdagelser med et fokus på fællesskabets ontologi og dets betydning for at kunne gentænke kunstens økonomi.

Lokation: Marinehuset
Tilgængelighed: Tilgængelig for kørestolsbrugere
Sprog: Engelsk

16:00—16:30 Nanna Elvin Hansen & Barly Tshibanda: The Bridge Radio & Staying with the Struggle

Artist talk

De kunstnere og aktivister introducerer to kollektive projekter: Community radioen The Bridge Radio og den selvudgivne bog Staying with the Struggle - looking for Decolonial Strategies for Working Together Across Privileges. Begge er engageret i migrationspolitik, fri bevægelighed, deportation og grænser.

Lokation: Svartlöga
Tilgængelighed: Skibet er ikke tilgængeligt for kørestolsbrugere
Sprog: Dansk & Engelsk

16:30—18:00 Nanna Elvin Hansen & Barly Tshibanda: memories with water

Workshop

Publikum inviteres til at deltage i en lydworkshop, som vil undersøge vandets sanselige hukommelse og minder gennem lydoptagelser og interviewøvelser.

Lokation: The harbor next to Svartlöga
Sprog: Dansk & Engelsk

18:30—19:30 Fællesmiddag

Vegetarisk middag tilberedt og serveret af Food Koreografi

Lokation: Marinehuset
Tilgængelighed:Tilgængeligt for kørestolsbrugere
Sprog: Egne præferencer
Pris: 50 DKK for en ret + en drink. Begrænset kapacitet - tilmeld dig her

19:30—20:30 Ayesha Hameed: In the Shadow of Our Ghosts & Ilemūria

Filmvisning, efterfulgt af Q&A modereret af Pujita Guha

In the Shadow of Our Ghosts udforsker en migrants vandring alene i ørkenen, Sahelianske områder og urbane rum. I ensomheden møder den vandrende migrant sin egen skygge, hvor et særligt og intimt øjeblik opstår.

Ilemūria er det tamilske navn for Lemuria; et forestillet, et nedsunket mesozoisk kontinent, der ifølge 1800-tallets palæontologer kunne forklare geologiske ligheder, som de observerede i Madagaskar og Indien. Ilemūria udspiller sig i Kozikhode (tidligere Calicut), en gammel havneby i det Indiske Ocean. Gennem feltarbejder i det kystnære mangrover og ved The Malabar Institute of Plant Sciences, udforsker Ilemūria overlevelse som en form for undersøisk parallelverdener med andre arter.

Lokation: Marinehuset
Tilgængelighed: Tilgængelig for kørestolsbrugere
Sprog: Engelsk

21:32— Marie Kølbæk Iversen: Donnimaar. O Tilli

Live performance

Til denne solnedgansperformance vil Kølbæk Iversen, under navnet Donnimaar, synge traditionelle sange fra den vestjyske hede, der blev indsamlet i 1870’erne af folkemindesamleren Evald Tang Kristensen, bl.a. fra Kølbæk Iversens egen tip-tip-tip-tip-oldemoder Johanne Tygesdatter.

Havfruerne og -mændene, der optræder i sangene, synger om marginalisering og udnyttelse. De synger om at kæmpe for autonomi ved at springe overbord, om at konfrontere og forsøge at dræbe den danske konge, forbande dronningen, og om at stikke øjnene ud på præsten. Sangene vidner om den mindre kendte historie om den vestjyske modstandskamp mod den nationale homogenisering og territoriale konsolidering af Danmark, der fandt sted i slutningen af 1800-tallet. I denne periode gik landet fra at være en søfartsnation centreret om Kattegat og Østersøen til at blive et territorialt afgrænset nation, der tilranede sig det hidtil overvejende autonome og sandholdige hedelandskab vest for den jyske højderyg.

Lokation: Svartlöga
Tilgængelighed: Skibet er ikke tilgængeligt for kørestolsbrugere
Sprog: Dansk

Samarbejdspartnere og Medværter