Denne workshop er en del af en serie af workshops og samtaler omhandlende fælledgørelsesprocessen igangsat af Hosting Lands og PDAS på Møn. Workshoppene ser kollektivt på forskellige organisatoriske, juridiske, arkitektoniske, affektive og kunstneriske infrastrukturer, som vi kan forestille os og drømme om for Fanefjord Fælled og for andre nuværende og fremtidige fælleder.

Cassie Thornton begyndte workshoppen med en simpel præmis: Vores relation til jorden (ofte behandlet som ejendom) udtrykker eller reflekterer ofte vores relation til hinanden, til omsorg eller til fraværet heraf. Alle er bundet til privat ejendom, om de ejer noget eller ej, til jorden, om de ejer den eller ej; bundet til jorden gennem mad, infrastrukturer, til dér, hvor vi kommer fra og vender tilbage til.

Cassie spurgte også, hvis vi begyndte at tænke på jorden som levende, og ikke bare en død genstand, en ejendom, hvordan fortsætter vi så med at fælledgøre den, bebo den, tage vare på den? Med udgangspunkt i en kolonial bevidsthed talte Cassie også om The Library Rematriation Project, som hun var en del af for nogle år siden. Her arbejdede hun sammen med førstenationsfællesskaber for at tænke over og dekolonisere offentlige institutioner, inklusive biblioteket. Udover juridiske forhold omkring repatriering undersøgte projektet - og drømte om - blandt medlemmerne af samfundet, hvordan en rematriering af en offentlig institution kunne se ud - og hvordan samfundet kunne have et kollektivt ejerforhold for stedet. Fælledgørelsen af institutionen var, når alt kom til alt, bundet til kollektiv omsorg og beboelse af et sted.

Udover The Library Rematriation Projekt talte Cassie også og diskuterede med deltagerne om deres relationer til jorden, til privat ejendom og om følelser og tanker, som privat ejendom fremkalder. Med hendes ord var det som at se “på privat ejendom som en nuttet, kollektiv afhængighed, som vi kan ændre, meget langsomt sammen, ved at fortælle historier og stille spørgsmål. Ved at se på vores kollektive mønstre og overbevisninger omkring ejendom kan vi blive klar til at deltage i globale kampe for oprindelige folks jord fra vores eget livs territorium.”

I den anden halvdel af workshoppen igangsatte Cassie Hologrammet: “Præmissen er simpel: Tre personer - en ‘trekant’ - mødes regelmæssigt, digitalt eller personligt, for at fokusere på den fysiske, mentalte og sociale sundhed af en fjerne - ‘hologrammet’. Hologrammet lærer til gengæld sine omsorgsydere, hvordan man giver og modtager omsorg; hvert medlem af trekanten bliver et hologram for en anden, anderledes trekant, og sådan udvider systemet sig.” På Møn brugte deltagerne hologramstrukturen i en times tid til at diskutere deres relationer til jorden og til ejendom og til at drømme om, hvordan et landskab uden ejendom kunne se ud.

Lydsporet (link til højre) indeholder den indledende del af Cassies præsentation, og nedenfor er der slides og billeder fra workshoppen.