SAMARBEJDSPARTNERE
PDAS er en produktions- og udstillingsplatform for eksperimenterende relationer mellem lokalsamfund, økologi og kritisk samtidskunst. Drevet af et ønske om at skabe en fremtid, som er båret af nye fællesskaber på tværs af arter og måder at dyrke jorden på, arbejder PDAS med kritiske, langsigtede og æstetiske undersøgelser af miljø, regenerative metoder og udvikling af poly-kulturelle koncepter for sameksistens. Her, på Møn, vil Hosting Lands købe 1,3 hektar konventionel landbrugsjord og i samarbejde med PDAS, andre kunstnere og lokalsamfundene omdanne den til en fælled. Denne proces rejser spørgsmål om de lovmæssige, sociale og æstetiske strukturer omkring fællesskaber og fælledgørelse og om omvendende værts-gæst-politikker. For øjeblikket lægger vi i samarbejde med PDAS program for workshops om landlige økologier og vidensformer, fælledgørelse, om måder at bebo og interagerer med jorden på og om, hvordan der kan fremmes omsorg og ansvar for de mange forskellige arter og fællesskaber, der relaterer sig til jorden. Sammen med kunstnere og beboere på Møn og andre steder har Hosting Lands og PDAS nedsat gruppen Fanefjord Fælled Komité. Indtil 2024 vil komitéen forvalte processen omkring fælledsgørelsen af Fanefjord Fælled. Medlemmer af komitéen inkluderer:
Lokale beboere på Møn: Bent Jørgensen, Adrian Adler Petersen, Liv Pommer Kultivator: Malin Vrijman Skovgro: Nis Rømer Hosting Lands: Ida Bencke, Aziza Harmel PDAS: Morten Bencke & Janne Schäfer27/04/2024, WORKSHOP
06/06/2024, NOTER
16/09/2023, WORKSHOP
23/08/2024, WORKSHOP
28/04/2024, NOTER
20/04/2024,
15/06/2024, NOTER
15/06/2024, WORKSHOP